Kropsterapi-behandling

En kropsterapeutisk behandling hos mig varer ca. 90 minutter

Vi begynder med en kort samtale, hvor jeg gerne vil høre lidt om din situation og din motivation for at få kropsterapi – vil du gerne opleve et større velvære, eller har du nogle konkrete problemer, du gerne vil have hjælp til at løse? Derefter foregår resten af behandlingen på briksen, hvor du ligger i dit undertøj med et tæppe over dig.

Alle mine behandlinger tager udgangspunkt i det menneske, som ligger på min briks, og derfor er to kropsbehandlinger aldrig ens. Én behandling kan være energisk og konfronterende, mens en anden behandling kan være blid og afspændende. I nogle behandlinger vil der være meget fokus på psykiske og følelsesmæssige temaer, mens andre behandlinger vil handle mere om at afspænde, udvide og ændre en kropslig tilstand. De fleste af mine behandlinger er en kærlig blanding af det hele.


Sammen kan vi forløse dit potentiale og
skabe balance i krop og sind – og jeg vil elske
at være med på din rejse



Image

Gennem kropsterapien bliver kroppens evne til at helbrede sig selv aktiveret. Nervesystemet bliver beroliget, og musklerne bliver afspændt, så du oplever en ny energi og indre ro.


Image